Gave idéer til ham

Det dér med at blive ældre..


bloggja

Jeg tror jeg er ved at komme i en krise – en “ældre krise”. Min kæreste fylder 22 år i morgen og så kom jeg naturligvis til at fundere lidt over livet (på hans vegne) og det at blive ældre.
Jeg har igennem mine teenage år ofte fået denne der melankolske følelse, imens jeg har siddet med tårer i øjnene og tænkt over min barndom. Jeg tror alle oplever den en gang i mellem.. Den lidt sørgelige følelse af at livet og dagene går så stærkt at det næsten kan tage pusten fra en.
Det er egentlig ikke selve barndommen jeg savner.. Det er den ubekymrede tankegang der foregår når man er et barn. Når jeg tænker tilbage syntes jeg selv at jeg var god til at opfatte ting og at jeg var dengang også meget grublende.. Men altså let’s face it. Jeg var et barn – og var fuldstændig i min egen verden uden egentlig at opfange så mange ting, som jeg gerne vil gøre det til.

blogg2

Det er præcis det jeg savner! Nogle gange kan det at blive ældre bare være for meget.. Nærmest klaustrofobisk. Ansvaret vokser præcis som som jeg vokser (og min vægt! Holy Christ altså) Til tider er det fedt at kunne styre sit liv, men det er tit at jeg savner at være lille og overlede hverdagen fuldstændig til min mor og far. Jeg havde den bedste barndom. Selvom mine forældre blev skilt lige da jeg startede i skole og jeg brugte det første halve år på at sidde tudende på min lærers skød, så vil jeg ikke bytte det med noget som helst.. og jeg ville gøre alt for at få lov til at opleve barndommens ubekymrede timer bare én gang til.

Tidligere i dag var der en fra min klasse der ændrede min klasses gruppenavn fra 2.A til 3.A. på Facebook. Jeg likede naturligvis og så på alle de spændte kommentare fra de andre, men dér slog det mig virkelig. At snart er det også slut med skolen. Det som jeg har stået op til i så mange år og til det der var sikkert og trygt. Der hvor jeg altid fjollede med de andre og der hvor jeg løj til min mor om at jeg havde lektier for og rev siderne ud på min kontaktbog, så hun aldrig fandt ud af det.
Selvom Gymnasiet er anderledes end folkeskolen på mange punkter, så er det stadig de fjollede ting jeg gør i timerne, de samme fag jeg hader og det samme 3.A som der kommer til at stå på klassebilledet som for 11 år siden.
Snart skal jeg ud i det “virkelige liv” som alle mine lærere er så glade for at nævne mindst 20 gange om dagen.. And i’m terrified.

blogg3

Det er egentlig dybt åndssvagt at være bange for at blive ældre og tit må jeg lige nive mig selv i armen og trække vejret helt ned i maven. Jeg ER trods alt kun 19 (snart 20 dam dam daaaamm) og jeg har hele livet foran mig. Det er netop nu at livet skal udforskes og opleves. Jeg har så mange ting jeg gerne vil og så meget jeg gerne vil sige, så verden kan bare komme an jo!

Desuden når jeg bliver lidt små panisk og er lige ved at miste fodfæstet fordi jeg ikke er et barn mere, så forstiller jeg mig mine fremtidige børn løbe grinene rundt og lege mærkelige dyr, tigge om bunkevis af slik og lave en masse ballade – præcis som jeg gjorde.. Og så vil min barndoms glæde jo på en eller anden måde leve videre i mine kommende børn, og det beroliger mig!
Eller også skruer jeg over på Disney Channel og prøver at se lidt tegnefilm, som jeg jo var så glad for. De skingrende stemmer og dårlige illusioner får mig på 0,5 over på TLC igen og så er jeg jo pludselig ret glad for at jeg ikke er et barn igen 😉

til bloggi

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gave idéer til ham