"Summer" Outfit

Gave idé til ham

Jeg skrev tidligere på måneden om gode gave idéer til en mand og nu er der altså kommet endnu en!
Min kæreste havde fødselsdag for nogle dage siden og jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle give ham. Han går meget op i ure, men på hans fødselsdag sidste år gav jeg ham et ur og jeg synes godt der må være lidt variation 😉 Han havde snakket kort om en ur boks et par gange, og da jeg har klæbehjerne tænkte jeg at det jo ville være den perfekte gave!

urkasse
Et lidt trist billede – og så ude på toilettet haha, men det var aften og der var dårligt lys alle de andre steder..

Jeg købte den her og som sagt synes jeg virkelig at jeg var genial til at finde på sådan en gave. Som tiden dog skred frem og jeg sagde til folk hvad jeg ville give ham, begyndte jeg dog at få lidt kolde fødder. Det er jo trods alt ikke en standard gave at give, og jeg var lidt nervøs for om han ville blive skuffet.
Der var dog ingen grund til bekymring! Han blev simpelthen så glad og har åbnet, lukket og rykket rundt ved hans ure 1000 gange.

Jeg var også rundt til forskellige butikker for at høre om de kunne indgravere hans initialer i læderet, så det kunne blive mere personligt. Det kunne dog kun lade sig gøre i København, så den idé blev hurtigt droppet, selvom det lige ville have sat prikken over i’et.

Så hvis i er på udkig efter en anderledes og lidt gammeldags gave til en mand der elsker ure, så kan sådan en ur boks her helt klart anbefales!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Summer" Outfit