Op på hesten igen

Jeg er rasende!

M sendte et billede af sin bil i morges. Der var en stor fed lang ridse langs bilen som var blevet lavet med en nøgle. Han har LIGE fået sin bil tilbage fra værkstedet efter den var blevet lakeret, da en eller anden idiot for nogle måneder siden havde valgt at ridse en masse biler på parkeringspladsen – deriblandt M’s bil.

Den første gang var det naturligvis så ærgerligt, men jeg tror bare det har været et par fulde drenge der har hygget sig med en trafik kegle. Det gør det selvfølgelig ikke i orden, men sket er sket, og der er ikke så meget at gøre ved det.

De sidste par måneder har der været flere ubehagelige oplevelser med en bestemt person og vi er sikre på at det er den person der står bag ridsningen af bilen denne gang. Det er KUN M’s bil der er blevet ridset. Jeg er så vred at jeg koger! Tænk at det skal gå så vidt. Denne her person har kimet nogle fra M’s familie ned med sms’er, opringninger og har endda været ude hos os om natten. Det er så ubehageligt og jeg frygter at det kan gå ud over en af os næste gang. Hvis personen går så vidt nu som at ridse en bil om natten, så tør jeg slet ikke tænkte hvad den person ellers kan finde på.. Specielt når der i forvejen ikke er rent mel i posen hos den person, der er nogle domme og når den person har formået at lave så mange sindssyge ting her på det sidste!

M var SÅ glad for bilen da den kom tilbage og var helt nylakeret.. Og nu er der en kæmpe ridse i og en selvrisiko der lige skal betales. Det er så synd for ham, for jeg ved hvor meget hans bil betyder. Jeg har allermest lyst til at give ham det største kram lige nu og har da også inviteret ham på bakken på søndag, så hans humør kan komme lidt op.

ridse

Jeg har – for at være helt ærlig – lyst til at tage ud og trække personens røvhul igennem munden, men vi har ingen beviser på det er denne person, og M og hans familie tror det er bedst hvis der ikke kommer opmærksomhed ud af det, for det er præcis det den person vil opnå. Dog underretter vi politiet om det og har snak om at have noget overvågning op. Jeg håber bare snart det stopper, for hvor er det dog frygteligt og lavt at synke af den person!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Op på hesten igen