Det der med uddannelse

Kender i det at man bare føler sig som den eneste i hele verden der ikke har den fjerneste idé om hvad man vil??

Jeg har haft så mange tanker og decideret stress over at jeg simpelthen ikke kunne finde ud af hvad jeg ville med mit liv. ALLE fra min klasse og jeg mener virkelig ALLE har styr på det.. og har haft det siden 3.g! Så sidder man der og ved ikke engang hvad man skal lave i næste uge imens alle andre har planlagt deres liv.

Det værste har næsten været folks reaktion omkring det “Nå du ved ikke hvad du vil endnu? Ej, men du er jo også ung og har masser af tid til at finde ud af det endnu.” Og jeg kan bare se forargelsen der nærmest lyser ud. Jeg må jo have gjort mig nogle tanker!
Tanker har jeg masser af. Jeg tror jeg har tænkt på alt og læst hvad der kan læses om de forskellige uddannelser, men uden at finde noget der egentlig sagde mig noget.

Jeg tror det er tanken om et fast arbejde/vej der stresser mig så meget og jeg føler mig nærmest helt angst. Jeg vil så gerne så mange ting og vil helst ikke være bundet til et job som jeg bare SKAL have resten af mit liv. Det er virkelig en deprimerende tanke. Selvfølgelig kan det være en god ting, hvis man rent faktisk ved hvad man vil, men det ved jeg jo ikke.

Her på det seneste er jeg dog begyndt at ændre tankegang. Jeg skal uden tvivl have et år fri fra skole og bare arbejde. Så legede jeg lidt med tanken. Hvad med 2 år? Måske 3? Da jeg nævnte det for min mor fik hun nærmest kaffen galt i halsen og hvorfor er det så lige det?

Jeg har endnu ikke fundet den perfekte uddannelse for mig og måske finder jeg den ikke lige forløbeligt og det er HELT okay! Jeg gider ærlig talt ikke presse mig selv ud i uddannelser som jeg alligevel ved ikke vil være mig. Jeg vil nyde livet, arbejde, fokusere på mig selv og hygge mig. Jeg vil gøre alle de ting som jeg ikke har kunne gøre siden jeg gik i 0.klasse fordi jeg har været i skole. Nu er det fandeme min tur til at leve og gøre præcist hvad jeg vil – og hvis det så indebærer i at sove længe på en onsdag og kun arbejde, jamen så gør jeg det!

Jeg er sikker på jeg hen af vejen finder ud af hvad jeg vil. Men jeg stresser ikke. Det er ikke et tabu længere! Og det er faktisk helt rart ikke at have en plan over hele ens liv, men bare nyde det, være spontan og se hvad der sker.