At snakke grimt til børn..

Tidligere på ugen da jeg skulle bevæge mig hen i Rema 100 efter noget der kunne tage mine vilde sukker crawings, hørte jeg en mor der gik på den anden side af vejen og brokkede sig til sine børn. Hun gik med en lille pige i hånden på nok 2 år, der gik og småsnakkede som børn nu engang gør og nok 20 cm. bagefter gik en dreng på ca. 4 år.
Jeg var på vej til at gå over vejen hen på den side hvor de gik, da jeg pludselig hørte moderen “Hold nu din kæft” til den lille pige. Jeg tænkte at det da nok var mig der hørte forkert da jeg jo var lidt langt væk fra dem. Jo tættere på jeg kom på dem jo mere bandede og svovlede hun af sine børn. Jeg blev helt chokeret og stoppede op midt der på vejen. De gik alle 3 stille og roligt, og det virkede ikke som en omgang skæld ud – mere som en helt almindelig hverdags ting at moderen både sagde hold kæft og idiot til hendes børn.
Jeg kom til mig selv og småløb over vejen for ikke at blive kørt ned. Da jeg kom hen til fortovet igen råbte jeg lidt efter moderen af hun da skulle snakke pænt til sine børn. Hun svarede ved en vred mime og et “At jeg da bare skulle blande mig uden om”.

Hvad tror hun helt seriøst selv? Jeg har det sådan lidt at når folk ter sig sådan i offenligheden eller at man konstant kan høre folk råbe af sine børn, jamen så bliver det mit problem!
Normalt synes jeg ikke at man skal blande sig i folks børneopdragelse, men når en mor står og siger hold kæft til sin uskyldige 2 årige datter, så holder jeg mig altså ikke tilbage.

Vi bor i et kvarter hvor der er rigtig mange børnefamilier og lige udenfor en legeplads. Forældrene skriger mere af deres børn end de snakker og jeg er lige ved at flippe fuldstændig ud hver gang. Naboen inde ved siden af er en Alenemor med 3 børn og der bliver også tit skreget, svinet til, banket på væggene og trampet. Hver evig eneste dag. Så meget at de en dag gjorde det kl. 05.30 om morgenen og da jeg kom ud af døren samtidig med dem konfronterede jeg moderen og sagde at det skulle stoppe lige nu, ellers ville det blive meldt til kommunen.

Jeg er faktisk normalt ret konfliktsky, men jeg kan slet ikke klare tanken om alle de børn der hver dag vokser op med verbalt tæv. ALLE kan have en dårlig dag og få vrisset lidt af deres børn, men at man ligefrem har samvittigheden til at snakke så grimt og svine til, det forstår jeg simpelthen ikke.

Forældrene er fuldstændig ligeglade hvem eller hvad der hører dem – måske er de så langt inde i deres egen lille bobbel når de står der og skælder ud over ingenting, at de måske ikke tror nogen hører dem? Jeg synes det er vigtigt at vi som mennesker siger fra hvis vi føler at noget går over vores grænse og min grænse bliver i den grad blevet overtrådt, når jeg gentagende gange hører forældre skrige sådan af deres børn.
Det kan jo også være at folk – ligesom min nabo – rent faktisk får en øjenåbner, for hun sendte senere den dag sin veninde der sagde at hende naboen var utrolig ked af det og havde fået noget at tænke over. Siden da har vi ikke rigtig hørt til de store skænderier. Ihvertfald ikke fra morens side af. Nu er det børnene der snakker grimt til hende.. So, kælling, luk røven, fede idiot.. Men hvad kan man også forvente når det er de ord som de er blevet vokset op med.